Benzema og Courtois med individuelle målsætninger for sæsonen

Logo Realmadrid 010101

Når La Liga genoptages, bliver det for Real Madrid med et altoverskyggende fokus på at hive det spanske mesterskab hjem, men for nogle af truppens spillere er der samtidig personlig hæder i den spanske liga på spil.

For Karim Benzemas vedkommende gælder det ligaens topscorertitel, Pichichi-trofæet, hvilket dog formodentlig kan blive en temmelig svær opgave. Benzema er nemlig med sine 14 kasser fem mål efter Lionel Messi, hvorfor franskmanden skal vise en væsentligt farligere målnæse i resten af sæsonen, end han har gjort hidtil i 2020. Før fodboldpausen havde han blot scoret to gange i La Liga i 2020, hvoraf det ene var på straffespark i holdets seneste kamp mod Real Betis.

Thibaut Courtois har omvendt gode muligheder for at vinde Zamora-trofæet. Belgieren fører i øjeblikket i jagten på trofæet med blot 0,67 mål lukket ind per kamp hidtil i ligasæsonen (16 mål på 24 kampe). Jan Oblak, der har vundet trofæet i de seneste fire sæsoner, befinder sig på andenpladsen med 0,78 mål lukket ind per kamp (21 mål på 27 kampe).

Courtois vandt også Zamora-trofæet to gange i sin tid i Atlético Madrid, men hvis det lykkes i år, vil han blive den første Real Madrid-keeper, der snupper trofæet, siden Iker Casillas gjorde det i 2007-08-sæsonen.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.