Spansk presse: Real Madrid tilbudt gratis Porto-spiller
Ifølge spansk presse er Real Madrid blevet tilbudt den 25-årige Porto-spiller, Otávio Edmilson, som har kontraktudløb til sommer og som dermed kan skifte på en fri transfer.
Midtbanespilleren er ellers et af de sikre kort på Porto-holdet, men man har ikke haft held til at forlænge med ham og derfor er man nu i gang med at finde et nyt hold til ham.
Han følges af mange klubber, heriblandt AS Roma og Sevilla, og selv om han er brasilianer, så har han også portugisisk pas, hvilket betyder at han ikke optager en af de tre udlændingepladser. Han er i denne sæsons 18 kampe for Porto noteret for tre mål og fem assists.
Real Madrid har ikke reageret yderligere på henvendelsen og Otávio ligner ikke på nuværende tidspunkt en spiller, som står foran et skifte til den spanske hovedstad.