Hugo Duro bliver ny tredjeangriber
Ifølge spanske og tyske medier vender Luka Jovic i dag tilbage til Frankfurt, hvor han resten af sæsonen skal finde tidligere tiders målform frem, men det betyder ikke, at Real Madrid skal på transfermarkedet for at finde afløseren for serberen.
Real Madrid har nemlig tænkt sig at lade Castilla-angriberen Hugo Duro indtræde som potentiel tredjeangriber i truppen. Han er i denne sæson udlejet fra Getafe til Castilla og man har en købsoption på spilleren.
Hugo Duro har før været i førsteholdstruppen, idet han var med i CL-kampen ude mod Inter, ligesom han også har spillet europæisk fodbold med Getafe i sidste sæson.