Zidane interesseret i Dominik Szoboszlai
RB Salzburgs 20-årige midtbanetalent, Dominik Szoboszlai, har tiltrukket sig interesse fra mange af Europas største klubber i denne sæson med otte mål og ni assists på 17 kampe, og ifølge spansk presse er Zinedine Zidane nu også interesseret i at forstærke truppen med den unge ungarer.
Ifølge tyske Bild har Zidane snakket i telefon med Szoboszlai i de seneste dage i et forsøg på at overtale ham til et skifte til den spanske hovedstadsklub. Real Madrid kan dog se frem til konkurrence fra minimum Arsenal, Liverpool og Bayern München, og med en værdi på blot 25 millioner euro kan tilføjelsen af Szoboszlai da også vise sig som et røverkøb.
Szoboszlai blev nummer otte i den seneste Golden Boy-kåring, som en anden spiller med en fortid i RB Salzburg vandt, nemlig den nuværende Dortmund-spiller Erling Håland.