Courtois er Real Madrids mest værdifulde; Valverde med kæmpe værdistigning

Logo Realmadrid 010101

I den seneste håndfuld kampe for både Real Madrid og landsholdet har Thibaut Courtois lavet nogle alvorlige fejl, der har ført til scoringer for modstanderholdet, men der er ingen tvivl om, at han over det seneste år har været en af Real Madrids absolut vigtigste spillere.

Det er ikke kun på banen, at belgieren fraregnet de seneste par uger har været en af Real Madrids mest værdifulde spillere. Det samme melder nemlig Transfermarkt, der tilskriver Courtois en værdi på 75 millioner euro, hvilket gør, at han målt i kroner og ører er den mest værdifulde spiller i Real Madrid-truppen.

På andenpladsen følger Fede Valverde og Raphaël Varane, der begge er 70 millioner euro værd, og især uruguayanerens udvikling har været enorm over de senere år. Valverde ankom til Real Madrid fra Peñarol i hjemlandet for blot fem millioner euro, og under hans tid i Deportivo la Coruña på leje steg den til seks millioner euro, og det betyder, at hans værdi næsten er tolvdobblet siden dengang.

For seks måneder siden var han allerede den fjerdemest værdifulde spiller i truppen med en værdi på 54 millioner euro, og på blot et halvt år er værdien altså steget med 16 millioner euro. 

I Real Madrid har man heldigvis været forudseende på dét punkt, da man allerede har forlænget hans kontrakt til 2025 med en frikøbsklausul på svimlende 500 millioner euro. Med en løn på 2,2 millioner euro per år er han tilmed ikke dyr i drift. 

På den negative side er Hazards værdi faldet til 60 millioner euro på trods af, at belgieren oprindeligt kostede mindst 100 millioner euro at hente, og Karim Benzema er end ikke i top ti.

Ud over Courtois, Valverde og Varane afrundes resten af top ti i Real Madrid ifølge Transfermarkt således: Casemiro (65 millioner euro), Hazard (60), Vinícius (50), Kroos (50), Ødegaard (45), Rodrygo (45), Militão (40), Mendy (40) og Asensio (40). 

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.