Zidane: Jeg føler fuldkommen opbakning fra alle i klubben

zidane presse huesca

Zinedine Zidane mødte i dag spansk presse i Valdebebas inden afrejsen til Andalusien, hvor man i morgen møder Sevilla i en svær udebanekamp.

Zidane har dog fortsat fuld tiltro til, at holdet kan rejse sig oven på en svær periode og han henviser til, at man før er kommet helskindet ud af lignende situationer:

- Sådan er det, vi kender situationen og vi ønsker at tage kampen op. Det er en ny mulighed for at ændre tingene og jeg har tiltro til mine spillere. Jeg ved, at situationen er svær, men vi er mange gange kommet gennem lignende perioder. Jeg tror på mine spillere.

Zidane mærker også opbakningen fra klubben:
- Ja, jeg føler fuldstændig opbakningen fra klubben. Jeg kan ikke være glad, når vi taber en kamp, men vi ved, hvordan tingene er. Det er en lykke at kæmpe for denne klub og det vil jeg gøre til det allersidste. Og det vil spillerne også og vi er nødt til at stå sammen om det, vi skal.

Zidane bliver herefter spurgt, om han føler sig urørlig i klubben. Til det svarer han:
- Jeg har aldrig ment, at jeg var urørlig. Hverken som træner, som spiller eller som person. Jeg er her for at gennemleve dette indtil den sidste dag.

Op til kampen har Zidane denne besked til spillerne:
- Alt hvad spillerne ønsker er at kæmpe og de har altid vist mig deres glæde, men det er ikke det vigtigste. Jeg har været spiller her, træner, jeg kender den historie, jeg har i denne klub og indimellem er det rigtigt, at tingene ikke går, som vi ønsker. Det glemmer vi nogle gange. Vi skal stå sammen og gå i samme retning, så skal vi nok komme ud af det her.

Kritikken af Zidane har været hård på det seneste og på spørgsmålet om han kan forstå kritikken, svarer han følgende:
- Det kan jeg ikke kommentere på, det irriterer mig ikke. Det er mit arbejde og sådan er det. Når man ikke vinder, er det sådan. Det er normalt, at der er kritik, men jeg vil ikke ændre på det, jeg mener. Vi vil fortsætte.

Og Zidane føler sig i stand til at rette op på det:
- Der har været andre svære øjeblikke. Dette er den nuværende og jeg føler mig stærk nok til at finde løsningerne. Vi ønsker at spille en god kamp.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.