Casemiro: Folk har endnu ikke indset, hvad Zidane har opnået som træner

Casemiro og zidane

Casemiro har udtalt sig til UEFAs officielle mediekanaler forud for aftenens opgør med Inter i Champions League, og her havde han blandt andet flotte ord at sige om holdets cheftræner, Zinedine Zidane.

Om ham sagde Casemiro:
- Det er meget let at snakke om Zidane. Som spiller var han mit idol, fordi han spillede på midtbanen. Hans kvaliteter var nogle andre end mine, men jeg satte pris på hans spillestil, og som træner har vi endnu ikke indset, hvad Zidane i virkeligheden har opnået, og hvad han fortsætter med at gøre for Real Madrid. Meget få trænere har været i stand til at opnå de samme ting som ham, især med hensyn til hans bedrifter i Champions League.

Og rosen fortsætter:
- Hans bedrifter som spiller og træner vil blive husket i 20-30 år. Det vil blive nævnt, når man snakker om Real Madrids historie.

Real Madrid spiller en særdeles vigtig kamp i aften, eftersom gruppen fortsat er meget tæt, og ifølge Casemiro skal man finde nogle af de samme dyder frem, som man havde i det første opgør. Om Real Madrids 3-2-sejr over Inter i sidste spillerunde i Champions League siger Casemiro:
- Vi vidste, at det ikke ville blive en nem kamp, men mentalt var vi virkelig stærke og fokuserede på at vinde, og Rodrygo afgjorde det med sin scoring. Den mentale indsats og vores fokus kampen igennem var virkelig vigtig.

Casemiro fortæller desuden, at følelsen omkring Champions League er noget særligt for Real Madrid-spillerne:
- Alle kampe er vigtige, men før en Champions League-kamp skifter atmosfæren. Det er ingen overraskelse, at Real Madrid har vundet så mange trofæer; her lever og ånder vi alle for Champiosn League, og vi lever alle for at vinde den. 

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.