Optakt: Inter - Real Madrid, Champions League, 4. spillerunde

Real logo

Real Madrid spiller i aften en særdeles vigtig kamp på udebane mod Inter I Champions League.

Efter tre runder har Real Madrid hentet fire points og aftenens kamp er derfor ikke uden betydning, men faktisk har de hidtidige resultater i gruppen gjort, at Real Madrid selv med et nederlag i aftenens kamp, fortsat selv kan afgøre sin CL-skæbne.

Og det er bestemt en vigtig detalje i en tid, hvor Real Madrid kæmper med stort fravær og med at få spillet til at hænge sammen. Til aftenens kamp er man således uden stamspillerne Ramos og Benzema og især fraværet af førstnævnte giver grobund for pessimisme, idet Real Madrid har tabt 7 af de seneste 8 CL-kampe uden anføreren og til aftenens kamp kommer Real Madrid til at stå foran et buldrende lokomotiv i Romelu Lukaku, som har scoret i 9 af de seneste 10 kampe for Inter i europæisk sammenhæng.

Han var ikke i den første kamp mellem de to hold, hvor Real Madrid havde styr på tingene med en føring på 2-0, men nok en gang tillod modstanderen at komme tilbage i kampen og kun indskiftede Rodrygos sejrsmål forhindrede katastrofen.

Inter har kun tabt tre gange i historiens 21 hjemmekampe mod spanske hold, men Real Madrid kan se tilbage på, at man har vundet de seneste fire kampe på italiensk grund, men Real Madrid har dog aldrig vundet på San Siro.

Det er ikke kun Real Madrid, som mangler vigtige folk. Inter må til kampen se bort fra de Corona-ramte Padelli, Brozovic og Kolarov, samt Sensi og især de to Balkan-folk vil blive savnet.

Det er som vanligt svært at gætte en startopstilling fra Zidane, men det er nærmest kun i angrebet, at mulighederne er mange og her forventes Hazard og Asensio at starte inde sammen med Mariano.

Der er kampstart kl. 21.00 på TV3 Max og efter kampen er det Oscar og Nicklas, som tager en snak om kampen i vores podcast.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Varane, Nacho, Mendy, Casemiro, Kroos, Modric, Asensio, Hazard, Mariano.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.