Lucas Vázquez rygtes til Napoli
Ifølge spansk og italiensk presse kan Lucas Vázquez være på vej mod et italiensk eventyr i Napoli, hvor man gerne ser ham som afløser for José Callejón, som efter syv år i den syditalienske klub takker af og angiveligt skifter til Getafe.
Lucas Vázquez har haft et svært år i Real Madrid, hvor skader har sat sit præg på præstationerne og spanieren har også levet en omskiftelig tilværelse, hvor han har været brugt på flere positioner, heriblandt højreback-pladsen.
Men den forventede tilbagekomst af Álvaro Odriozola til højrebacken, samt Martin Ødegaard til den offensive midtbane, gør det blot endnu sværere for Lucas Vázquez og derfor kan han blive en af de spillere, som man vælger at takke af med i løbet af sommeren.