Blot fem Real Madrid-spillere har ikke været på måltavlen i La Liga

Logo Realmadrid 010101

Da Ferland Mendy åbnede scoringen forleden mod Granada, blev han som bekendt den 21. målscorer i La Liga i Real Madrid-truppen i denne sæson, og det betyder, at kun fem spillere fra førsteholdstruppen ikke har scoret endnu, og i det regnestykke tæller målmændene Thibaut Courtois og Alphonse Areola endda med.

De resterende tre er Brahim Díaz, der heller ikke har fået mange chancer i ligaen, Éder Militão og Álvaro Odriozola, som forlod klubben i januar på leje.

For Brahims vedkommende er det faktisk blot blevet til 33 minutters spilletid i La Liga fordelt på fem kampe, men han formåede dog at score i Copa del Rey, hvorfor antallet af forskellige målscorere i truppen faktisk er på 22, hvis alle turneringer medregnes.

Éder Militão nåede blot at spille én sæson i La Liga, siden han forlod Brasilien, da han i sidste sæson tørnede ud for Porto. Her viste han sig som en målfarlig midtstopper med fem mål i sæsonen, hvoraf det ene var i kvartfinalen i Champions League, hvor man blev sendt ud efter to nederlag til de senere vindere, Liverpool.  I denne sæson har han ikke scoret i sine 18 kampe for Real Madrid, men han har også rigeligt at gøre med at få styr på det forsvarsmæssige for at kunne give Sergio Ramos og Raphaël Varane konkurrence om pladserne.

Odriozola nåede blot at få fem kampe for Real Madrid, hvor den sidste var det skuffende 1-0-nederlag til Mallorca, hvor han dummede sig og blev udvist efter to gule kort.

Selvom Real Madrid i perioder har haft svært ved at få bolden i mål, har størstedelen af truppen altså bidraget på målscoringsfronten, og Courtois var endda tæt på at komme på måltavlen i slutningen af kampen imod Valencia, hvor belgierens glimrende hovedstødsforsøg blev reddet, hvorefter Karim Benzema kunne sikre en sen udligning.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.