Zidane: Jeg føler mig ikke som mester endnu

zidane presse villarreal

Zidane har holdt sin pressekonference forud for kampen imod Villarreal i morgen aften, hvor Real Madrid med en sejr sikrer sig det spanske mesterskab, som vil være klubbens 34. af slagsen.

Zidane blev blandt andet bedt om at forholde sig til det faktum, at Real Madrid ikke engang behøver at vinde flere kampe, da to uafgjorte vil være nok til at holde Barcelona bag sig, men det er naturligvis ikke en mulighed, som franskmanden foretrækker:
- Det handler ikke om, hvad jeg foretrækker. Vi vil vinde torsdagens kamp. Vi kommer til at gå efter det, som vi altid gør, og som Villarreal også vil gøre.

- Jeg føler mig ikke som mester endnu, ingen ved, hvad der kan ske.

Der var formodentlig ikke mange, der regnede med, at Real Madrid ville være så tæt på det spanske mesterskab, som man er på nuværende tidspunkt, da man i optakten til sæsonen blev udklasseret af Atlético Madrid og en velspillende João Félix med hele 7-3, og Zidane blev da også spurgt ind til, om denne kamp markerede et vendepunkt. Det var han ikke afvisende over for:
- Jeg er sikker på, at det hjalp os med at forbedre os. Jeg var meget irriteret efter det nederlag, og det samme var alle spillerne. Dette hold har vist en evne til at lide. Der er ambitioner i denne klub, som der har været igennem historien.

- Da vi vendte tilbage fra nedlukningen, kunne man se, at spillerne ville opnå store ting. Jeg så til træning, at de ønskede det, at de ønskede at fortsætte, selv efter træningen var slut.

Zidane blev desuden spurgt ind til, om han føler, at hans bedrifter er undervurderede, men det afviste han:
- Nej, det gør jeg ikke. Jeg er bare glad for at være i denne klub, dét, som folk ude fra siger, ændrer ikke noget.

Til pressemødet blev Zidane også spurgt ind til Gareth Bale og waliserens klovneri på bænken, og om det betyder, at han bør sælges, men det var ikke et spørgsmål, der faldt i god jord hos cheftræneren, som nok engang valgte at bakke op om sin spiller:
- Sikke et spørgsmål… Hvad jeg kan svare? Ingenting. Vi tænker på morgendagens kamp, og Gareth tænker på det samme. Han er en af os. Du prøver at skabe røre imellem os, men det kommer ikke til at ske. Vi er forenede, og vi tænker alle det samme.

Kampen fløjtes i gang kl. 21 torsdag aften hjemme på Estadio Alfredo di Stéfano, og det er samme tidspunkt, som Barcelona tager imod Osasuna. Kampen kan ses på TV 2 SPORT X.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.