Hernández Hernández dømmer kampen mod Villarreal

Logo Realmadrid 010101

Det er blevet offentliggjort, hvilke dommere der skal tage sig af kampene i spillerunde 37 i La Liga, som alle spilles på torsdag. For Real Madrid vedkommende handler det om at sikre mesterskabet ved at besejre Villarreal hjemme på Estadio Alfredo di Stéfano, og her bliver det med en dommer, som man ikke har den bedste historik med, nemlig Alejandro Hernández Hernández.

Tidligere på sæsonen dømte han Real Madrids 1-0-nederlag til Levante, hvor Sergio Ramos efterfølgende udtrykte sin utilfredshed med ham og afslørede, at han undervejs i kampen havde spurgt Hernández, om han havde et personligt problem med ham.

Statistikken med Hernández som dommer er da også iøjnefaldende dårlig, eftersom Real Madrid blot har vundet to ud af de sidste ti opgør, hvor han har styret slagets gang, hvilket var sejre over Real Sociedad og Betis. Med til statistikken hører dog også, at flere af kampene har været i den svære ende med to nederlag på udebane til Sevilla samt tre kampe imod Barcelona, hvoraf to blev uafgjort. Derudover har man skuffende spillet uafgjort med Levante på hjemmebane (som man altså også tabte til tidligere på sæsonen med Hernández som dommer), mens det også er blevet til et 2-1-nederlag på udebane til Girona.

Statistikkerne skyldes dog også, at Real Madrid generelt havde en elendig sidste sæson, hvor Hernández dømte flere af holdets skuffende kampe, og forhåbentlig er holdet klar til at sikre det spanske mesterskab på torsdag uanset kampens dommer.   

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.