Seks år uden Di Stéfano

DiStefano
- Den største spiller i historien gik bort den 7. juli 2014.

Sådan indleder man på Real Madrids officielle hjemmeside artiklen om, at det i dag er seks år siden, at verden mistede Alfredo DiStéfano, en spiller der har betydet så enormt meget for klubbens historie.

La Saeta Rubia, Den Blonde Pil, var to dage forinden blevet indlagt på Hospital General Universitario Gregorio Marañón i Madrid med et hjerteanfald.

Han var hovedpersonen på det Real Madrid-hold der vandt de første fem Europa Cups fra 1956 til 1960, og så blev det også til en Intercontinental Cup, 2 x Latin Cups, 8 x LaLiga og en spansk cup.

I 1952 havde Real Madrid eksisteret i 50 år, og derfor arrangerede man en venskabsturnering i Madrid på deres forholdsvis nye stadion, Estadio Nuevo Chamartín, hvor også Millionarios fra Colombia var inviteret. Millionarios slog Real Madrid med 4-2, og her spillede 26-årige Alfredo Di Stéfano en stor kamp og scorede to mål. AlfredoDiStefano


Real Madrids præsident, Santiago Bernabéu, var imponeret over den argentinske angriber og tog kontakt til Millionarios angående en mulig transfer. Man fik dog konkurrence af FC Barcelona, og efter en lang kamp endte det med, at de to klubber skulle deles om spilleren over en periode på fire år. Han skulle spille for Real Madrid i 1953-1954 og 1955-1956, mens Barcelona skulle have glæde af ham i 1954-1955 og 1956-1957. Han kom dog til Real Madrid i 1953 og forlod først klubben i 1964 efter 396 kampe og 308 mål.

I 1989 tildelte France Football ham den første og hidtil eneste Super Ballon d’Or i historien, som han vandt foran Johan Cruyff og Michel Platini. I Real Madrid var han, fra 2000, ærespræsident frem til sin død. I 2006 blev Estadio Alfredo Di Stéfano, hvor Real Madrid spiller sine hjemmekampe i øjeblikket, indviet. Som træner vandt han en Supercopa de España med Real Madrid.
AlfredoPerez

Der har været mange store spillere i Real Madrid, men Alfredo Di Stéfano var muligvis den største. I anledning af La Saeta Rubias død sagde Florentino Pérez:

- I dag er en dag fyldt med sorg for Real Madrid, men i sandhed også en dag fyldt med sorg for hele fodboldverdenen. Di Stéfano var den vigtigste spiller for Real Madrid i klubbens historie, og den bedste fodboldspiller nogensinde.

- Takket være Di Stéfano, blev Real Madrid kåret til den bedste fodboldklub i det 20. århundrede. Alfredo di Stéfano er Real Madrid.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.