Real Madrid nyder godt af Gregory Duponts arbejde

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid er med et forspring på fire point og blot fire kampe tilbage storfavoritter til at hive det spanske mesterskab i hus, og lykkes det, vil man have meget at takke fitness-træner, Gregory Dupont, for. 

Holdet har vundet syv ud af syv kampe siden genopstarten, og der har generelt været småt med pauser imellem. Alligevel har truppen været relativt forskånet for muskelskader, som ellers har været et væsentligt problem i tidligere sæsoner. Kun Nacho og Lucas Vázquez har fået den slags skader, mens Mariano og Luka Jovic er kommet galt af sted på andre måder, som Dupont ikke kan være ansvarlig for, eksempelvis da Jovic brækkede sin fod under coronapausen.

Derudover har Isco døjet med forstrækninger, Hazard har fortsat problemer efter endnu et slag på anklen, men generelt er det en overraskende kampklar trup omstændighederne taget i betragtning.

Dupont blev bragt ind i sommers, hvor han erstattede den tidligere fitness-træner, Antonio Pintus. Umiddelbart før genopstarten fortalte Zidane om sin tiltro til Duponts arbejde, da han sagde:
- Vi har arbejdet rigtig godt fysisk, og jeg tvivler ikke på, at vi er forberedte.

Spillernes gode fysik har betydet, at Zidane har haft rig mulighed for at rotere og spare spillere, og med Jovic’ seneste indhop i slutminutterne imod Athletic Club er det efterhånden kun skadede Nacho og andenmålmand Areola, som endnu ikke har fået spilletid efter genopstarten.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.