Optakt: Real Madrid - Getafe, LaLiga, 33. spillerunde

Real Logo 090220

LaLiga går ind i sin helt afgørende fase og Real Madrid kan i aften tage et stort skridt mod det spanske mesterskab ved at vinde hjemmekampen mod Getafe og dermed bringe sig fire points foran Barcelona.

Mens Zinedine Zidanes tropper har vundet de første fem kampe efter Corona-pausen, må Bordalás se sit Getafe-hold hakke lidt mere i det. Godt nok vandt man den seneste kamp over Real Sociedad, men ellers var de fire foregående kampe endt med 3 uafgjorte og et nederlag. Samtidig kæmper Bordalás mod det faktum, at hans hold aldrig har slået Real Madrid.

Det behøver ikke at betyde ren walk-over for Real Madrid. Tværtimod. Getafe er ekstremt godt organiserede og lukker ikke mange mål ind. Samtidig er man kendt for at spille meget hårdt og lige til grænsen, så der venter en hård kamp for Real Madrid, som dog har haft god tid til at forberede sig til kampen.

Real Madrids defensiv er dog også umanerligt stærk i denne sæson og efter Corona-pausen har Varane og Ramos vist sig at være uhyggeligt stærke i det centrale forsvar og med Casemiro til at ligge lige foran, har Courtois rigtig gode betingelser. Den belgiske målmand er dog sikkerheden selv, så han har også sin andel af succesen.

Og netop Real Madrids defensiv skal være sikker i aften, for Getafes spillestil går nemlig på, at overlade initiativet til modstanderen og så angribe højt på banen for at skabe farlige situationer og Getafe er da også det hold i LaLiga, som erobrer næstflest bolde, så her ligger et faremoment for Real Madrid, som man bestemt skal tage alvorligt.

Zidane kan glæde sig over atter at have Lucas Vázquez og Luka Jovic til disposition. De to spillere glider naturligvis ikke direkte ind i startopstillingen, men i forhold til bredden og Zidanes indskiftningsmuligheder kan de vise sig ekstremt værdifulde. Real Madrid spiller nemlig allerede igen på søndag ude mod Ath. Bilbao og derfor vil han sandsynligvis denne gang gøre brug af alle sine fem indskiftningsmuligheder.

Og så har Zidane altid lige en lille overraskelse i baghånden, som til denne kamp meget vel kan blive Marco Asensio i startopstillingen. Det var en mulighed, som Daniel og Christian nævnte i vores seneste nedtakts-podcast og den ide er man helt med på i spansk presse. Han kan dermed starte inde sammen med Vinícius og Benzema. Herudover er Ferland Mendy sandsynligvis tilbage i forsvaret for at dæmme op for Getafes høje genpres.

Samme bredde har Getafe ikke længere. De har nemlig sagt farvel til 3 spillere, som havde kontraktudløb den 30. juni, nemlig Deyverson, Kenedy og Antunes. Ingen af dem var faste folk i startopstillingen, men de er ikke længere indskiftningsmuligheder. Til gengæld er forsvarsgeneral Djené tilbage og så kan man glæde sig over at have fået papir på Cucurella efter at have udnyttet sin købsoption på den dygtige venstrekantspiller.

Der er med andre ord lagt op til en intens kamp på Estadio Alfredo di Stéfano i aften og som vanligt er vi i podcast-studiet lige efter kampen, hvor Oscar og Jesper i en sen nattetime vil tage en snak om et opgør, som forhåbentlig bringer os fire points foran Barcelona med 5 kampe igen. Og i de tidlige morgentimer fredag vil Daniel så mixe lyden sammen til jer, så I kan gå ind til weekenden med dejlig lyd i ørerne.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Carvajal, Ramos, Varane, Mendy, Casemiro, Kroos, Modric, Asensio, Vinícius, Benzema.

Log-på for at kommentere


Dios's profilbillede
Dios svaret på emne: #1 1 måned 1 uge siden

Sahinovic skrev: Det bliver 5 lange kampe, når man har en slidt Benzema, en Hazard der på ingen måder er spilleklar og et hold der slet ikke hænger sammen.


Nu skal vi lige over Bilbao, og så er der altså rigtig gode udsigter til langt bedre spil. Espanyol har været tæt på verdensklasse siden de fyrede deres træner. De udspillede Sociedad igår i store dele af kampen, og det samme gjorde de med os. Getafe spiller som de gør, og i 2 kampe nu har de slået os på taktikken. Bilbao er endnu et vildt hold med højt pres og tempo. Efter det ser det markant bedre ud med Alaves og Granada.
Synes ikke vores spillere ser trætte ud. Jeg synes vores spillere mangler nosser når de møder fysiske hold. Det er ikke en ny ting, da At. Madrid var os overlegne i en årerække på præcis samme måde.

En uafgjort og 2 sejre i de næste 3 kampe gør, at vi blot skal spille uafgjort hjemme imod Villarreal for at vinde mesterskabet, som potentielt kan være afgørende for begge mandskaber. Det kræver, at Barcelona selvfølgelig vinder deres kampe, og det tror jeg de får mere end svært ved på søndag netop imod Villarreal.
Sahinovic's profilbillede
Sahinovic svaret på emne: #2 1 måned 1 uge siden
Det bliver 5 lange kampe, når man har en slidt Benzema, en Hazard der på ingen måder er spilleklar og et hold der slet ikke hænger sammen.
madrid2000's profilbillede
madrid2000 svaret på emne: #3 1 måned 1 uge siden
5 kampe tilbage, hvor vi endda kan tillade os at tabe 1 eller spille 2 uafgjorde.

Det burde ikke går galt.
baggins's profilbillede
baggins svaret på emne: #4 1 måned 1 uge siden
har lige set rundens hold, som er:
Aitor Fernandez, Levante

Daniel Carvajal, Real Madrid
Sergio Ramos, Real Madrid
Aridane Hernandez, Osasuna
Ferland Mendy, Real Madrid

Dimitri Foulquier, Granada
Raul Garcia, Athletic Club
Oliver Torres, Sevilla
Ruben Garcia, Osasuna

Juan Hernandez, Mallorca
Lionel Messi, Barcelona

nu har jeg ikke set alle kampe, men hvis Mendy var den bedste venstreback, så er det vildt nok. mangen til fejlafleveringer mv skal man da lede længe efter. (gælder hele holdet)
Real HWL's profilbillede
Real HWL svaret på emne: #5 1 måned 1 uge siden

JesperThomsen skrev: Tæller indbyrdes opgør stadig over målscoren i Spanien?


Yes, indbyrdes opgør før målscoren. Så vi kan tillade os at spille 2 uafgjort i de sidste 5 kampe og stadigvæk være foran barca. Men barca har ikke smidt sine sidste point. Det skulle undre mig meget hvis de vinder alle deres resterende kampe.
Administrationen's profilbillede
Administrationen svaret på emne: #6 1 måned 1 uge siden

JesperThomsen skrev: Tæller indbyrdes opgør stadig over målscoren i Spanien?


Ja.
JesperThomsen svaret på emne: #7 1 måned 1 uge siden
Tæller indbyrdes opgør stadig over målscoren i Spanien?
Kiwes's profilbillede
Kiwes svaret på emne: #8 1 måned 1 uge siden

elle44 skrev:

Ramos4 skrev: Næste sæson bliver præcis samme hold stort set. Der ruller ingen store indkøb i disse Corona-tider. Mbappe på den ene kant ændrer altså heller ikke ved at vi spiller som en pose lort halvdelen af tiden over de sidste tre-fire år. Det ville hvert fald undre mig.


Enig, vi må nok indstille os på at holdet stort set er det samme til næste sæson, og det er der vel egentlig ikke så meget at gøre ved med tanke på den nuværende verdenssituation. Det vi kan håbe på til næste sæson er vel at James og Bale bliver smidt på porten og at de unge som Vinicius og Rodrygo spiller sig yderligere op samtidig med at vi ser en Asensio i topform. Hvis disse spillere ikke rammer et højere niveau, bliver næste sæson sandsynligvis meget lig med den vi er vidne til nu, måske endda dårligere da Benzema, Ramos og Modric får endnu et år på bagen.

Det er selvfølgelig hårdt for os fans at se på så intetsigende spil, men som longwind også siger, så er der da en vis optimisme for fremtiden da vi har så mange spændende unge spillere. Så jeg kan egentlig godt acceptere endnu en sæson af denne kaliber men det er så med en forventning om, at den nye æra skydes igang med et brag i 2021.


Vinder vi ligaen og ja en beskeden supercup så kan vi sku ikke klage. Spillet har ikke været godt, det medgiver jeg - en titel er dog en titel. Der er ingen skam i at ryge ud i CL til måske europas bedste hold.
DeLaRed svaret på emne: #9 1 måned 1 uge siden

Jaetinh skrev: Hold kæft hvor var det frustrerende!!! Og Isco jesus fucking christ. Du har alverdens penge og spiller i den største klub i verden. Tag dig sammen og tab dig for helvede.


Men det er sku også svært når man kommer hjem og konen har lavet pølsemix ;-)
Fondo_Sur's profilbillede
Fondo_Sur svaret på emne: #10 1 måned 1 uge siden
Zidane er meget pragmatisk som træner. Han kender spillet. Han tager ingen chancer med spillere, der laver store fejl.

Vores bedste håb er, at de mange unge spillere kan udvikle sig og at man kan få en enkelt ny spiller eller to. Også vil jeg rigtig gerne se Martin Ødegaard i den hvide trøje.
elle44's profilbillede
elle44 svaret på emne: #11 1 måned 1 uge siden

Ramos4 skrev: Næste sæson bliver præcis samme hold stort set. Der ruller ingen store indkøb i disse Corona-tider. Mbappe på den ene kant ændrer altså heller ikke ved at vi spiller som en pose lort halvdelen af tiden over de sidste tre-fire år. Det ville hvert fald undre mig.


Enig, vi må nok indstille os på at holdet stort set er det samme til næste sæson, og det er der vel egentlig ikke så meget at gøre ved med tanke på den nuværende verdenssituation. Det vi kan håbe på til næste sæson er vel at James og Bale bliver smidt på porten og at de unge som Vinicius og Rodrygo spiller sig yderligere op samtidig med at vi ser en Asensio i topform. Hvis disse spillere ikke rammer et højere niveau, bliver næste sæson sandsynligvis meget lig med den vi er vidne til nu, måske endda dårligere da Benzema, Ramos og Modric får endnu et år på bagen.

Det er selvfølgelig hårdt for os fans at se på så intetsigende spil, men som longwind også siger, så er der da en vis optimisme for fremtiden da vi har så mange spændende unge spillere. Så jeg kan egentlig godt acceptere endnu en sæson af denne kaliber men det er så med en forventning om, at den nye æra skydes igang med et brag i 2021.
longwind's profilbillede
longwind svaret på emne: #12 1 måned 1 uge siden
Jeg tænkte ikke på indkøb, men på at spillere som Asensio, Rodrygo, Vinicius og Valverde bygger på deres spil. Måske endda få gang i Jovic og Brahim, selvom det nok er for meget forlangt. Udviklingen af disse spillere er afgørende for klubbens næste årti.
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #13 1 måned 1 uge siden
Næste sæson bliver præcis samme hold stort set. Der ruller ingen store indkøb i disse Corona-tider. Mbappe på den ene kant ændrer altså heller ikke ved at vi spiller som en pose lort halvdelen af tiden over de sidste tre-fire år. Det ville hvert fald undre mig.
Bismo svaret på emne: #14 1 måned 1 uge siden
Tror desværre tværtimod, at vi kommer til at fortsætte med stort set det samme hold.
longwind's profilbillede
longwind svaret på emne: #15 1 måned 1 uge siden
Modsat Barcelona er vi i gang med at gennemføre et generationsskifte. At vinde et mesterskab i en sæson hvor man arbejder unge talenter ind på holdet, imens ens bærende offensive kraft (Hazard) er ude det meste af sæsonen, må betegnes som værende over forventning. Det skyldes selvfølgelig i høj grad Barcelonas elendighed denne sæson, men fremtiden ser trods alt lys ud. Jeg regner stærkt med at kvaliteten af angrebsspillet kommer til at stige i næste sæson og sæsonerne derefter.
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #16 1 måned 1 uge siden
Zidane har også 3 CL og nu 2 La Liga på CV'et. Det er riiimelig godt. Men er det for meget at bede om en træner, der kan få os til at sætte tre afleveringer sammen.
Jaetinh's profilbillede
Jaetinh svaret på emne: #17 1 måned 1 uge siden
Hold kæft hvor var det frustrerende!!! Og Isco jesus fucking christ. Du har alverdens penge og spiller i den største klub i verden. Tag dig sammen og tab dig for helvede.
Bismo svaret på emne: #18 1 måned 1 uge siden

Ramos4 skrev:

Bismo skrev: Nå.. in hindsight må vi bare erkende, at Getafe kom ud for at ødelægge spillet med hårde tacklinger og utallige spilstop, og desværre var vi bare ikke gode nok til at spille os ud af deres pres.

Det er vist bare én af de kampe, hvor man skal være tilfreds med de tre point og se frem mod næste kamp.


Det er også fint hvis man har sådan en kamp en gang i mellem. Men det er jo hver anden kamp i...tre-fire-frem år der er sådan her.

Vi vinder udelukkende mesterskabet fordi Barca er 2% mere miserable i år.


Prøvede bare på at afslutte aftenen med noget positivt ovenpå en pivringe kamp :)

Ja det er trættende, at vi aldrig 'bare' kan køre den hjem selv mod lilleput hold. Vi må desværre bare erkende, at det ikke kan blive anderledes under Zidane. Det er 38 finaler hver sæson. Ingen defineret spillestil. Tillid til at spillerne spiller godt på dagen.
Fondo_Sur's profilbillede
Fondo_Sur svaret på emne: #19 1 måned 1 uge siden

Ramos4 skrev:

Bismo skrev: Nå.. in hindsight må vi bare erkende, at Getafe kom ud for at ødelægge spillet med hårde tacklinger og utallige spilstop, og desværre var vi bare ikke gode nok til at spille os ud af deres pres.

Det er vist bare én af de kampe, hvor man skal være tilfreds med de tre point og se frem mod næste kamp.


Det er også fint hvis man har sådan en kamp en gang i mellem. Men det er jo hver anden kamp i...tre-fire-frem år der er sådan her.

Vi vinder udelukkende mesterskabet fordi Barca er 2% mere miserable i år.


Denne sæson adskiller sig dog ved, at man nok har Europas bedste defensiv.

Men helt klart ikke seværdigt. Jeg er bare glad for at det kan lykkes os at få et mesterskab i et overgangsår. Denne offensiv er jo ikke Real Madrid værdig.

Edit:
Man bør dog også anderkende Getafe præstation. Det var ren Simeone-bold med den agressive 4-4-2, og meget svært at spille mod. Derfor ligger de over hold som Real Sociedad, Ath. Bilbao og Valencia.
elle44's profilbillede
elle44 svaret på emne: #20 1 måned 1 uge siden
Hold nu kæft det var noget af det mest elendige fodbold jeg længe har set, især de første 20 minutter af anden halvleg havde lyst til at klø mine øjne ud
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #21 1 måned 1 uge siden

Bismo skrev: Nå.. in hindsight må vi bare erkende, at Getafe kom ud for at ødelægge spillet med hårde tacklinger og utallige spilstop, og desværre var vi bare ikke gode nok til at spille os ud af deres pres.

Det er vist bare én af de kampe, hvor man skal være tilfreds med de tre point og se frem mod næste kamp.


Det er også fint hvis man har sådan en kamp en gang i mellem. Men det er jo hver anden kamp i...tre-fire-frem år der er sådan her.

Vi vinder udelukkende mesterskabet fordi Barca er 2% mere miserable i år.
Sahinovic's profilbillede
Sahinovic svaret på emne: #22 1 måned 1 uge siden
Ingen sammenhæng og spillerne anede ikke hvor de skulle løbe hen, og de miserable afleveringer var fra en helt anden verden - det minder mig om en vis brasilianer.
Bismo svaret på emne: #23 1 måned 1 uge siden
Nå.. in hindsight må vi bare erkende, at Getafe kom ud for at ødelægge spillet med hårde tacklinger og utallige spilstop, og desværre var vi bare ikke gode nok til at spille os ud af deres pres.

Det er vist bare én af de kampe, hvor man skal være tilfreds med de tre point og se frem mod næste kamp.
madrid2000's profilbillede
madrid2000 svaret på emne: #24 1 måned 1 uge siden
Der var ikke en eneste der spillede nogenlunde ok. Elendig præstation hele vejen igennem, men vigtig med 3 point.

Getafe er bare et lortehold. De kan reelt ikke en skid, men spiller meget grimt.
longwind's profilbillede
longwind svaret på emne: #25 1 måned 1 uge siden
Jeg vil gerne lige bruge et indlæg på at forsvare Carvajal.

Synes han holder et godt niveau og spiller med masser af energi. Når man kritiserer ham offensivt, så må man også tage højde for hvor svagt Real Madrid står på højrekanten i disse tider. Han har jo ikke en legekammerat at kombinere med. Samtidig har han kun Benzema som den absolut eneste at sigte efter i feltet.

Ikke for at sige at han er fantastisk, men synes kritikken af ham ofte er urimeligt hård. Det er svære vilkår han arbejder under, og jeg tør slet ikke tænke på hvor svag vores højreside ville være uden så stabil en back.

Slutteligt trækker jeg også lidt på Zidanes ethos, da han tydeligvis mener, at Carvajal er bedre for Madrid end den bedste back i Bundesligaen. Så noget må han kunne, den kære Carvajal.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.