Mendy: El Clásico er noget helt særligt

mendy

Real Madrid møder søndag aften Barcelona i sæsonens anden El Clásico, og det bliver anden gang, at Ferland Mendy møder catalonierne i en Real Madrid-trøje. Franskmanden spillede i 0-0-opgøret mellem de to klubber i december, og Realmadrid TV har snakket med ham om både hans oplevelse af kampen og om hans tilvænning i Real Madrid generelt.

Om El Clásico:
- Min første El Clásico var speciel. Jeg havde tidligere prøvet at spille på Camp Nou, da jeg spillede i Lyon, men med Real Madrid-trøjen på er alting anderledes. Der er ingen anden kamp som El Clásico, vi vil alle vinde den kamp.

Om skiftet til en ny klub i et nyt land:
- Det er svært at komme til en ny klub, men jeg synes, at jeg forbedrer mig for hver kamp, og jeg ønsker at nå mit bedste niveau og bidrage mere i offensiven.
- Jeg har mere fokus på at forsvare godt end at gå med frem. I Lyon forsvarede jeg mindre, hvor jeg skulle gå mere med frem, så jeg prøver at finde en balance.

Af de sidste tre skuffende kampe, som Real Madrid har spillet, har Mendy blot startet inde én gang. Franskmanden kan dog fornemme de forventninger, der er til en klub af Real Madrids størrelse.
- I Real Madrid hersker begæret efter at vinde det hele, gøre det bedste du kan, vinde ethvert trofæ, vinde så mange kampe du kan og være på toppen af sit spil så længe så muligt. Det er nødvendigt for at være her, det gælder også til træning. Når du vinder, er alting godt, og vi ønsker at vinde hele tiden.

Om forskellen på fransk og spansk fodbold:
- Forskellen er, at niveauet er højere her. Jeg synes, at vi spiller hurtigere her, der er mere bevægelse og flere løb, og det er den største forskel på La Liga og Ligue 1. Her kan du tabe til et hold, der er langt nede i tabellen, fordi holdene spiller som om, de er i toppen af Ligue 1.

Mendy kom desuden ind på forholdet til sine landsmænd, Zidane og Benzema:
- Den første gang jeg mødte Zidane, bød han mig velkommen og fortalte mig, at jeg var en del af holdet, og at jeg skulle bevise mit værd.
- Jeg taler meget med Karim (Benzema, red.), han rådgiver mig og fortæller mig, hvor han vil have bolden.

Det var netop et indlæg fra Mendy til Benzema, der skabte målet i 1-0-sejren i det seneste El Derbi, og om målet siger Mendy:
- Jeg trak indad for at skabe plads til Vinícius. Han modtog bolden og trak tilbage for at spille den tilbage til mig. Derefter så jeg Benzema løsrive sig fra sin mand, så jeg skulle slå den ind over, så han kunne score, og det gjorde han. Jeg så ham, før jeg slog indlægget, og så vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Vi ved alle, at Benzema vil have bolden dér, så det forløb perfekt.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.