Makelele: Pogbas potantiale er imponerende

Makelele

Den tidligere Real Madrid-stjerne, Claude Makelele, er blevet interviewet i dagens udgave af Marca. Her kom han bl.a. ind på Real Madrids nye spillere, Eden Hazard og Ferland Mendy, den mulige transfer af Pogba, og livet som fodboldspiller i verdens største klub. Vi bringer her en oversættelse af interviewet:

Hvad er Real Madrid for dig?

- Det er en klub der har givet mig mange ting. Ikke blot i fodbolden, men også som person. For mig er det den bedste klub i verden. Det er en unik klub. Det ved man i Spanien, men også udenfor Spanien.

Savner du at være fodboldspiller?

- Vi gjorde ting som man ikke ser nu. Vores liv er fodbold. Før, nu, og i fremtiden. Vi kan ikke gøre andet. Jeg spillede til jeg var 37 år, på højeste niveau. Jeg tog min karriere til det sidste. Jeg gik på pension en glad mand.

Hvordan er livet som træner?

- Meget interessant. Jeg tror allerede jeg tænkte som træner, da jeg spillede. Jeg dækkede op, talte til mine holdkammerater, og jeg havde den kvalitet. Det var min far der fortalte mig, at jeg burde gå den vej da jeg stoppede min karriere, for jeg havde mange ting at give videre. Jeg er glad for at gøre hvad jeg kan lide.

Forstår du bedre dine trænere nu?

- Nej, for jeg forstod dem altid. Jeg arbejdede som spiller, for min præstation, men jeg vidste at det var et svært job. Mange folk ved ikke at det er et job der tager hele dagen. Efter en kamp nyder man ikke sejrene, og man kan ikke fortryde et nederlag, da man skal arbejde hårdt på at forbedre ens spillere. Man lider meget. Man skal elske det job, for at gøre det godt. Hvis man elsker det, kommer tingene før eller siden.

Da du spillede ved siden af Zidane, forestillede du dig at han kunne blive så god en træner?

- Han havde altid noget anderledes. Han havde det i hans måde at leve fodbold, at træner, at spiller på. For mig er det ikke en overraskelse.

Var du overrasket over at han vendte tilbage så hurtigt?

- Lidt ja, som alle andre. Men han er meget intelligent. Han har analyseret alt. Real Madrid er unik. Han er vendt tilbage til hans eneste kærlighed, som er Real Madrid, og jeg tror han vil give mere end tidligere.

Real Madrid ligner et hold der ender med at skulle synge den franske nationalsang, med så mange franske spillere?

- (Grinende) Der var allerede mange før i tiden, vi har kvalitet! Det er en god ting for Real Madrid og for franske spillere. Ikke alle har muligheden for at bære den trøje.

Kan Paul Pogba bære den?

- Selvfølgelig. Zidane sætter pris på den type spiller. Han ved hvordan man gør alt, og det er svært. Hans potentiale er imponerende, men det vil være svært for Manchester United at slippe ham, for han er et symbol.

Han han profilen på en spiller der kan få succes i Real Madrid?

- Helt sikkert. Han har karakter, personlighed, spillet... mange ting. Og det er altid godt for et hold som Real Madrid.

Tror du Florentino Perez kan få ham?

- Florentino får hvad han vil have. Han har opnået mange ting for klubben, for landet og for fodboldverdenen. Han er en nøgleperson i Real Madrids historie.

Hvad med Kylian Mbappe?

- Han er imponerende, taget hans alder i betragtning, men jeg tror aldrig Paris Saint-Germain vil slippe ham. Lige nu er det umuligt, da han er billedet på klubben og landet. Han har allerede vist at han er et fænomen på landsholdet. Han har evnerne, karakteren, personligheden.

Du var sportsdirektør for Monaco?

- Ja, jeg så ham vokse op. Jeg så ham træne, udvikle sig, og han havde allerede hoved som en voksen. Det jeg lagde mest mærke til, var hans personlighed. Fodbold er ikke kun at spille. Man skal tage ansvar, og det gør han på banen. Der er ikke mange spillere der har den kvalitet.

Så det er lettere for PSG at slippe Neymar end Mbappe?

- Nej. For mig er Neymar også et fænomen, en imponerende spiller. Han har meget kvalitet. Jeg taler om spilleren. Hvis jeg havde to spillere som dem, ville jeg aldrig slippe dem. Aldrig.

Tror du PSG vil forhandle om dem?

- Det tror jeg ikke, og for dem er det bedre at blive i Paris, og vise at de har stolthed, og at dem der taler grimt om dem, tager fejl. I min tid, talte mange om spillere, men så blev de nødt til at tie stille når de så dem på banen. Livet udenfor er en ting, men det der tæller er hvad der sker på banen.

Hvad forventer du af Ferland Mendy?

- Man skal være tålmodig. For ham er det et vigtigt skridt mod at blive en fantastisk spiller. Han har en vigtig kvalitet, ydmyghed. Det første han sagde var, at han ville lære mens han var i Real Madrid.

Hvad er hans bedste kvaliteter?

- Hans ydmyghed, og at han arbejder hårdt og har kvalitet. Hvis man fortsætter med den mentalitet, vil man vise positive ting. Han vil blive omringet med fantastiske spillere, men jeg er sikker på at han vil kæmpe for at spille.

Nu vi taler om franske spillere, hvad er så specielt ved Karim Benzema?

- Jeg så ham fra en meget ung alder. Jeg kunne lide ham fordi han var ydmyg og respektfuld, men hans kvalitet! Der er ingen angriber lige nu, med hans kvaliteter. Han håndterer presset i Real Madrid år efter år, og han fortsætter: mål, assist, mål, assist. Det er imponerende. Jeg letter på hatten for ham.

Du spillede 11 kampe med Benzema på landsholdet. Hvad tænker du om alt hvad der skete?

- Problemet er, at fodbold og politik ikke hører sammen. Det bedste for ham er at nyde Real Madrid, at spille for verdens bedste hold, og at have en stor samling titler. Jeg har allerede fortalt ham, at hvis han kan, bør han spille til han er 40, for der kommer en dag hvor han bliver nødt til at stoppe.

Og hvad med Eden Hazard?

- Han er anderledes. Han har vist at han kan være en af de bedste i verden, i de seneste fem eller seks år. Nu har Real Madrid givet ham muligheden for at vokse. Da han var i Chelsea, afhang mange af kampene af ham, og sådan vil det ikke være i Real Madrid, for de har spillere på niveau med ham ved hans side. Derfor vil han nå sit fulde potentiale. I Chelsea så vi en smule af det, men nu vil han bære Real Madrids trøje, og den vejer meget.

Hvor meget vejer den?

- (Griner) Den vejer en livstid! En måned i Real Madrid er som et år i hvilken som helst anden klub i verden.

Hvad er dine bedste minder fra dine år i Real Madrid?

- Hver eneste dag. Presset er der hver dag, og man kan ikke stoppe. I min tid, blev klubben bedt om at sælge alle undtagen to-tre spillere, hver eneste dag. Det er klubbens historie. Man skal vide hvilket hold man tager til. Historien vejer meget i Real Madrid.

Fortryder du at du forlod Real Madrid?

- Selvfølgelig! Til at starte med ønskede jeg ikke at rejse. De skubbede mig en smule. En spiller ønsker aldrig at forlade Real Madrid.

Blev du nogensinde træt af at løbe rundt for Galactico-spillerne?

- Nej nej! De vidste alle sammen hvad de skulle gøre på banen. Vicente del Bosque skabte et hold hvor alle vidste hvad der var forventet af dem. Dem som var på bænken forstod at dem som spillede, gjorde det godt. Del Bosque håndterede gruppen perfekt.

Hvem ville vinde, hvis dit Real Madrid spillede mod Zidanes Real Madrid, der vandt tre Champions League-titler?

- Vi var et imponerende hold. Vi kunne være bagud 2-0 eller 3-0, og vi vidste stadig at vi ville vinde kampen. Vi var konkurrencedygtige internationalt. Vi vidste at Real Madrid handler om titler, og intet andet. Man huske at man vandt, ikke den dag man spillede skidt. Det var en mesters mentalitet.

Underpræsterede i, i forhold til Champions League-sejre?

- Fire eller fem mere. Jeg talte med Florentino i Kiev efter finalen mod Liverpool, og han fortalte mig at spillerne i min tid kunne have vundet flere Champions League-trofæer. Og han havde ret, vi havde Raul, Ronaldo, Figo, Zidane, Roberto Carlos, en imponerende kaptajn som Fernando Hierro, og en stor træner. Alle hold i verden ville ønske at de havde blot én Real Madrid-spiller

Hvad manglede der?

- Nu er det anderledes. Man kan ikke tage tilbage. Men én ting ændrer sig ikke, at alle spillere i verden drømmer om at tage til Real Madrid.

Til sidst, FIFA arbejder hårdt på at få racismen ud af fodbold. Blev du ramt af racisme som spiller?

- Nej. Folk råbte, men jeg gjorde mit arbejde. Man kan ikke få alle til at elske en. Min far lærte mig mange ting, og også angående det. De kan råbe ad dig, men jeg tog det med et smil. Man kan ikke begynde at forklare ting til dem der skriger. Jeg smilede altid når jeg spillede, for det var en fornøjelse. Det er en luksus at kunne gøre hvad man kan lide.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.