unisportShop2017

Sheringham: Du har tabt kampen Bale - kom væk derfra

Bale mål 211218

Meget tyder på, at Gareth Bale bliver sommerens helt store hovedbrud på de interne linjer i Real Madrid.

Klubben vil gerne sælge, men spilleren selv ikke har de store problemer med at blive og nyde de mange flotte spanske golfbaner, ligesom de 18 millioner euro, han tjener årligt, også kan være svære at give afkald på.

Den forhenværende Tottenahm-spiller, Teddy Sheringham, mener imidlertid, at Bale skal tænke mindre på pengene, han tjener i Real Madrid, og mere på fodboldglæden, som han givetvis kan genfinde i en anden klub.

- Zidane har med få ord gjort det klart, hvor han står i forhold til Gareth Bale. Hvis træneren ikke bringer ham på banen som en af de tre udskiftere, selvom Real Madrid taber, er det praktisk talt det samme som at sige: ”Jeg vil af med Gareth Bale”, indleder Sheringham ifølge as.com i et interview med Betstars.

- Gareth Bale vil imidlertid have den samme holdning, som mange af Manchester Uniteds spillere i denne sæson, der, med en cigar i munden i hjørnet af omklædningsrummet, ville sige: ”Jeg smutter, hvis I giver mig mine penge, ellers bliver jeg, da jeg stadig har lang tid tilbage af min kontrakt”.

- Hvis jeg skulle give Gareth Bale et råd, ville det være: ”Kom væk derfra. Du skal ikke bekymre dig om de 30 millioner pund, som du ellers ville tjene over de næste to sæsoner. Du vil komme til at nyde livet meget mere, hvis du skifter væk fra Real Madrid og kommer til at spille for en klub, som du selv vil spille for og som vil sætte pris på dig”.

Selvom Zinedine Zidane ikke har lagt skjul på, at Bale ikke er med i hans fremtidige planer for Real Madrid, kan det blive sværere end som så at finde en aftager til waliseren, da der ikke er mange klubber, der kan betale, hvad han forlanger.

Derfor går snakken i spansk presse overvejende på, at Real Madrid arbejder på at leje Bale ud i den kommende sæson, hvor man så vil betale en større del af waliserens løn.

Bale har blandt andet været med til at vinde fire Champions League-titler og et mesterskab i sin tid i Real Madrid, der altså ser ud til at lakke mod enden.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.