Juventus lurer på Isco og Marcelo
De italienske mestre fra Juventus skulle ifølge den italienske sportsavis Tuttosport være interesserede i at styrke truppen med Isco og Marcelo.
Juventus har siden købet af Cristiano Ronaldo været meldt interesseret i også at hente Marcelo. De to spillere havde et særdeles godt makkerskab både på og uden for banen.
”Afgangen af Ronaldo har medført dybe revner i Real Madrid. Marcelo overvejer nu at forlade klubben. Det samme gør Isco, som har et dårligt forhold til Solari. Juventus vil være en attraktiv klub for begge spillere,” skriver Tuttosport.
Isco, som gennemgår en svær tid i Real Madrid, skulle efter sigende også være på radaren hos Manchester City, som længe har haft et godt øje til den lille tekniker.