José Luis Sánchez på twitter: Mbappé er et urealistisk mål, og end ikke verdenshistoriens største tilbud vil være nok til at vriste ham ud af hænderne på PSG. +++ Jordi Alba storroser Sergio Ramos på pressemøde: Han er en vigtig spiller på klub- og landsholdet. Han er et referencepunkt for den næste generation. Han oser af personlighed og det er et privilegium at spille sammen med ham på landsholdet. +++ José Mourinho i Canal Plus Francia: Det bliver en umulig opgave at hente Mbappé, men held og lykke til dem, der alligevel vil gøre et forsøg. +++ Enzo Zidane i Marca: Min fars beslutninger bliver altid truffet med hjertet, og derfor vendte han tilbage til Real Madrid. Jeg er sikker på, at det vil gå ham godt. +++ El Confidencial: Zidane har ikke Bale med i sine fremtidsplaner, hvilket bliver den første magtkamp med Florentino Pérez. +++ Jorge Valdano i El Transistor på Onda Cero om Ramos' evner fra 11-meter-pletten: Han har en træfsikkerhed, som jeg har set meget få gange i mit liv. +++ Marco Ruiz i sin klumme i AS: Man får ikke mere ud af Bale. Han har bevist, at han ikke er manden, som man kan overlade dette projekt til. +++ Frédéric Hermel i sin klumme i AS: Penge betyder ikke alt for Mbappé. Han har ambitioner om at vinde Champions League og Ballon d'Or. +++ Amalio Moratalla i sin blog Cuestiones mías: Ethvert fodboldhold ville elske at have en spiller som Sergio Ramos på holdet, der findes ingen andre ledere som ham på markedet. +++ Paco Buyo i Radio Marca: Keylor og Courtois er begge dygtige nok målmænd til at starte, men Keylor vil formentlig bidrage med lidt mere. +++
unisportShop2017

Ramos på vej mod nye rekorder

Sergio Ramos er rekordernes mand. Han sidder bl.a.på rekorden for flest røde kort for Real Madrid med imponerende 25 styk, og i den lidt mere flatterende ende har han nu, som den første forsvarsspiller, scoret i 15 LaLiga-sæsoner i træk. Denne sæson går endda hen og bliver den sæson, hvor han har scoret flest mål.

Real Madrid-kaptajnen nærmer sig også en anden betydelig rekord, nemlig rekorden for flest officielle kampe for klubben, som lige nu tilhører den legendariske nummer syv, Raúl. Raúl nåede at spille 741 kampe for Real Madrid før han i 2010 skiftede til tyske Schalke 04. Ramos mangler stadig 138 for at overgå Raúl, og med lidt over 40 spillede kampe pr. Sæson skal han mindst bruge tre sæsoner til efter denne for at overtage rekorden. Hvis han spiller resten af kampene i denne sæson, vil han være oppe på 614.

Han kan ligeledes blive den mest dekorerede Real Madrid-spiller inden for en overskuelig fremtid, hvis klubben finder tilbage til de foregående sæsoners styrke. Ramos er i øjeblikket på 20 titler, ligesom Marcelo, og her overgås han kun af Sanchís og Gento med hhv. 21 og 23 trofæer.

32-årige Sergio Ramos kom til Real Madrid i 2005 og har siden vundet fire liga-titler, fire Champions League-trofæer, to gange Copa del Rey, tre spanske Super Cups, tre UEFA Super Cup og fire VM for klubhold.

Spansk medie: Zidane har allerede været i dialog med Mbappé

Real logo 241118

Den spanske journalist, Eduardo Inda, kunne i mandagens udgave af det populære spanske tv-program El Chiringuito afsløre, at Kylian Mbappé angiveligt har været i dialog med Real Madrids franske træner, Zinedine Zidane, hvor den franske stjerneangribers fremtid var omdrejningspunktet for samtalen.

Mbappé skulle efter sigende have fortalt Zidane, at han vil anmode den magtfulde PSG-ejer, Nasser Al-Khelaifi, om at blive solgt i sommerens transfervindue.

Inda informerede videre, at Real Madrid potentielt kunne inkludere såvel James Rodríguez som Isco i en handel for at gøre den mere økonomisk spiselig.

Zidane nærer således ikke de store sportslige følelser for James, der også blev udlejet til Bayern München på franskmandens foranledning, da han simpelthen ikke kunne garantere colombianeren regelmæssig spilletid på det dengang talentfulde Real Madrid-mandskab.

Real Madrid har endvidere allerede fyldt udlændingepladserne med fire spillere til tre pladser for den kommende sæson, hvorfor Zidane allerede nu står med et svært regnestykke, som han skal have til at gå op.

Om James kan blive inkluderet i en eventuel handel med PSG afhænger i sidste ende af Bayern München, der stadig har mulighed for at aktivere colombianerens lave frikøbsklausul, som tyskerne fik med i lejeaftalen.

Hvad Isco angår, så smider Inda ham i puljen over mulige spillere, man kan inkludere i en eventuel handel, fordi spanieren har fået småt med spilletid i indeværende sæson, ligesom PSG har brug for noget kvalitet på bredden, når Adrien Rabiot er fortid i den franske storklub til sommer.

Real Madrid skulle allerede have afsat mere end halvdelen af sommerens transferbudget til købet af Mbappé.